2 Jan 2008
Januar… Den mest r*vsyge måned hvis det ikke lige var for…
PLAYOFFS!
Så nåede vi igennem de 16 spillerunder i den ordinære sæson, jeg taler naturligvis om NFL, amerikansk fodbold for de som ikke er klar over hvad det lige dækker over.
![]() |
20 hold kan holde sommerferie (ja det lyder grotesk, men det er sandt).
De bedste 12 hold kæmper videre i slutspillet.
Slutspillet i grafisk oversigt.
De kommende to weekender er der 2 kampe både lørdag og søndag aften, uha det bliver godt, men også hårdt at komme igennem når man bor (i dette tilfælde, på den forkerte side af Atlanten). Godt jeg har lært at drikke energidrikke, hvilket minder mig om – skal da vist lige i Metro og tanke op før det bliver lørdag aften!
Første runde i slutspillet hedder Wild-Card Weekend. De to ringeste divisionsvindere spiller hjemme mod det hhv 5. og 6. bedste hold i hver konference. De sidstnævnte to hold har fået en såkaldt Wild Card plads i slutspillet, derfra navnet.
Det hele sendes på Tv3+ med følgende program:
Lørdag:
Kl. 22.20: Seattle Seahawks – Washington Redskins
Kl. 02.00: Pittsburgh Steelers – Jacksonville Jaguars
Søndag:
Kl. 18.30: Tampa Bay Buccaneers – New York Giants (ikke reelt preview endnu)
Kl. 22.30: San Diego Chargers – Tennessee Titans (ikke reelt preview endnu)
Fire rigtigt tætte og spændende kampe. Jeg tipper Seahawks, Jaguars, Giants og Chargers videre i NFL Picks.
Lader til de er “nede” på 4 kommentatorer på Tv3+, heldigvis dog stadig Bubber og Harry
Sjov lille reklame/video med een af de største stjerner i NFL. Spend time with your kids, so Peyton Manning doesn’t.
Hut-hut, let the playoffs begin – hvor jeg glæder mig!

Ser meget frem til kampene, selv tror jeg det bliver:
Seahawks, Steelers, Giants og Chargers der vinder.
Kampene skal nok blive fede, hold op hvor bliver det hårdt
Hans
January 3rd, 2008 at 18:35permalink