Tilbage i slutningen af april fik jeg at vide at min tidligere chef i JCVU Klaus havde fået nyt job pr 1. maj og var landet som koncern it-chef hos Arkitektfirmaet C.F. Møller. Før JCVU fusionerede ind i den store VIA maskine var Klaus rykket videre til TDC i en lederstilling for en afdeling.
Tirsdag den 27.5 fik jeg så en mail fra Klaus hvori der blot stod:
Jeg tog mig tid den dag til at få svaret på mailen og skrev lidt om hvordan det så ud rent arbejdsmæssigt og personligt. Jeg var allerede før den dag i gang med at se mig omkring efter noget nyt arbejde og jeg kan huske jeg i mailen skrev noget i stil med.. Der skulle vel ikke være noget interessant på din side af dammen?.
Efter jeg havde sendt mailen gik der ikke mere en 3 minutter før jeg havde Klaus i røret, jo der var faktisk en ledig stilling hos CFM han ville høre om jeg var interesseret i. Fluks fik jeg stillingsopslaget som IT-koordinator og vi aftalte at jeg skulle kigge ned om fredagen til en lille samtale hvor HR-chefen også ville deltage…
Fredag var jeg så til samtalen og en lille rundvisning i de imponerende lokaler på toppen (de øverste 5 etager) af Europahuset i Århus C. Mandag ringede Klaus til mig, de ville gerne tilbyde mig stillingen.
Den næste lille uge gik jeg så og ventede på at kontrakten fra CFM skulle komme med posten. Alt i medens var det kun min nærmeste kollega på jobbet i VIA der vidste noget om jobplanerne. I den efterfølgende tid efter jeg havde skrevet under på kontrakten var der en masse praktisk ting der skulle håndteres. Jeg skulle have søgt om ferieafholdelse for sommeren 2008, sagt op rettidigt på læreruddannelsen og endelig have fortalt det personligt til mine mange kollegaer på stedet før det kom officielt fra ledelsen. Studiestart ´08 (hvor jeg havde en del arbejdsopgaver) skulle planlægges/omlægges og min sidste dimission skulle afholdes med det sædvanlige fotosetup, som jeg har været ansvarlig for de sidste tre år.

|
Jeg nåede at være på læreruddannelsen i 4 år. Min første ”rigtige” arbejdsplads. Til at starte med var jeg IT-supporter og tog mig primært at henvendelser fra studerende og undervisere samt reparation og vedligeholdelse af seminariets IT-udstyr på det pædagogiske netværk. Da læreruddannelsen fusionerede ind i JCVU kom nye opgaver til. Hardware og softwareindkøb, udarbejdelse af positivlister, backuphåndtering og overvågning. Opbygning og udskydelse af ”softwarespejle” samt arbejde med det trådløse netværk på stedet. I starten af 2007 fik jeg pludselig muligheden for at komme over i en mere pædagogisk del af uddannelsen som pædagogisk IT-vejleder. Mine arbejdsopgaver skiftede karakter. Væk fra det tunge tekniske og over i noget mere administrativt og undervisningsmæssigt. Forberedelse og afholdelse af diverse IT-kurser, større interaktion med underviserne og de studerende, arbejde i en pædagogisk IT-ressourcegruppe samt igangsætning og efterfølgende administration af et elektronisk portfoliosystem de studerende på 1. årgang jf. den nye læreruddannelse pr. 2007 skulle bruge.
 |
Det sidste halve år gik det dog for alvor ned af bakke. Min leder siden dag et Erling blev afskediget da der ikke længere var plads til ham i den nye struktur, min nærmeste kollega og jeg mistede langsomt motivationen og fokus. Ingen beslutninger kunne tages fra ledelsens side fordi der ikke var blevet lagt budgetter for 2008 i VIA fusionen endnu. De mange, set fra mit synspunkt ligegyldige VIA nyhedsbreve fyldte godt op i mailboksen med nyt fra en masse uddannelser, administrative divisioner og afdelinger man knapt nok var klar over eksisterede i det enorme VIA land…
Oven i den forvirring VIA førte med sig, og det ledelsesmæssige vakuum der var opstået samt det faktum, at jeg på trods af lidt over 1 års arbejde i den nye stilling tilmed stadig gik under betegnelsen og lønnen som IT-supporter. Det blev aldrig rigtigt meldt ordentligt ud i organisationen at der var sket en rokade i afdelingen. På trods af utallige henvendelser og rykkere til ledelsen skete der altså ikke nogen formel overgang til den nye stilling.
Som skrevet tidligere var jeg allerede i gang med at se mig omkring efter noget nyt da Klaus’ mail tikkede ind fra C.F. Møller, havde sendt den første ansøgning af sted tidligere i april…
Nu holder jeg så sommerferie og forsøger at lade op til den nye tilværelse med spritnyt arbejde og et langdistanceforhold til min dejlige kæreste Agnes, som har været så dygtig og heldig at få et stipendium der betyder at hun skal 10 måneder til USA og studere.
Efter sommerferien har jeg så lige 4 arbejdsdage tilbage på læreruddannelsen i uge 31 hvor den står på kritisk dokumentation og overdragelse af mine opgaver samt aflevering af diverse nøgler/adgangskort. Det bliver lidt vemodigt at forlade de nærmeste kollegaer på stedet som jeg har haft det rigtigt godt sammen med. Håber stadig at kunne være med til de sjove dyster på hockeybanen onsdage efter fyraften.
Nå, tilbage til fremtiden. Jeg er lige blevet oprettet på CFM’s enorme intranet og kommet på oversigten over medarbejdere dog med et forkert billede?! Gad vide hvem denne mand er?
Jeg starter hos C.F. Møller mandag den 11. august, forhåbentlig til den tid med det rigtige billede hehe
Links:
Arkitektfirmaet C.F. Møllers danske hjemmeside
Lidt om Hovedkontoret i Århus, som bliver min nye arbejdsplads
Lidt om virksomheden som arbejdsplads
Magasin fra 2007 om Arkitektfirmaet C.F. Møller (kan desværre ikke finde det som pdf-fil)