29 Apr 2009

Weekend i Viborg – part II (National Workshop)

Posted by Jonas

I weekenden (24-26. april) var jeg som tidligere nævnt af sted til National Workshop arrangeret af Dansk Klatreforbund – det foregik på GIV – eller Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg med andre ord.

Var så heldig at blive inviteret med til arrangementet da jeg er med til at undervise begyndere i Århus Klatreklub hver torsdag/fredag.
Så kort efter endt arbejdsdag fredag var der ellers afgang og et stykke fyldt bil med ÅK’ere på vej mod Viborg.

Efter kort indkvartering i en stor gymnastiksal var der middag og efterfølgende oplæg og videoaften. De næste to dage stod på trampolinspring/stunts, dirttrack løb, faglige workshops, foredrag, udfordringer i svømmehallen og naturligvis en masse klatring samt ikke at glemme en masse rigtig god mad og nye spændende bekendtskaber fra de andre klatreklubber landet over. Alt i alt en fed weekend!

Må lige særligt anbefale trampolinen i Deres (GIV’s) springsal, det er nu altså evigt sjovt at tosse rundt på!

Var rigtigt godt smadret da jeg kom hjem søndag eftermiddag efter et par nætter uden alt for god søvn på et jammerligt liggeunderlag og en jysk mester i snorken som tilfældigvis lå to pladser ved siden af mig.. Jeg måtte derfor desværre, for første gang længe, melde fra til de ellers altid fornøjelige videoaftener med Michael og Hans, som denne gang stod på grillmad og Transporter 3 (i HD naturligvis) hos Michael…

Herunder er en stor del af de bedste billeder jeg tog fra weekenden. Glæder mig til at skulle af sted til ‘Bjerget’ og GIV igen snart. Næste gang må blive en lørdag med tidlig afgang fra Århus, morgenmad i bilen og sen hjemkomst samme dag, så skal jeg bare finde nogen så vi kan fylde en bil eller to op samt huske solcreme og masse at drikke 🙂

PS: Første indlæg på det nye domæne – mellquist.dk 😛

Categories: Interests | My Life | Sport

Subscribe to Comments

One Response to “Weekend i Viborg – part II (National Workshop)”

  1. Vi er stadig pænt utilfredse med det manglende fremmøde. Hvordan kan man melde fra til gratis mad og goodier??? 😉

     

    Hans

Leave a Reply

Message: