13 Jul 2013

Jeg flytter til Dubai!

Posted by Jonas

Efter mange overvejelser de sidste fire måneders tid og en kontraktunderskrivelse i onsdags kan jeg nu langt om længe annoncere:

– Til oktober flytter jeg til Dubai for at bo og arbejde!

Efter at have boet hele mit liv i 8000 Aarhus C og haft arbejde tæt på byen har jeg de sidste par år følt der godt snart måtte ske en omvæltning. Jeg har leget med tanken om at bo og arbejde i udlandet, men ikke rigtigt fået gjort mere end sat et par flueben i søgeagenterne inde på JobZonen og StepStone.

I foråret fik jeg så, via mit netværk den unikke og synes jeg selv helt fantastisk fede mulighed at skifte job hvor endestationen hed Dubai. Ikke mere Microsoft-software og it systemadministration i denne omgang, men derimod et arbejde i et softwareudvilkingsteam hvor jeg nu fungerer som software-tester.

Jeg startede på det nye arbejde her ved Aarhus den 3. juni og ca. midt i juni var jeg 14 dage i Dubai og snuse lidt til det hele, både dagligdagen på arbejdspladsen samt Dubai som by og få en lille forsmag på hvad der venter.. Udover seriøse varmegrader og solskin ~300+ dage om året, fantastiske bygningsværker, vanvittige indkøbscentre, favorable bilpriser og en masse nye imødekommende kollegaer glæder jeg mig til at opleve det at bo i et fremmed land, møde nye mennesker der er i samme båd som mig selv.

2013-06-21 13.48.45 2013-06-25 14.53.35

Jeg kommer naturligvis til at savne min familie, “svigerfamilien”, mine venner, de dejligt lange danske sommeraftener, den grønne natur, NFL søndage med gutterne, Aarhus 1900 svømmeholdet og naturligvis min skønne kæreste.

Jeg kommer bestemt IKKE til at savne sjap, slud, kulde og de alt for mange korte, våde, mørke og blæsende 6-7 måneder om året.

Lidt fakta om Dubai for dem der ikke ved så meget om det:

Dubai er een af 7 emirater der udgør De Forenede Arabiske Emirater eller UAE (United Arab Emirates). En anden kendt emirat er Abu Dhabi, som er klart størst (ca 70% af landet rent geografisk).

Der er omkring 2,4 mio mennesker i Dubai (omkring 1,2 mio i 2005!) – omkring 90% af befolkningen er tilflyttere (expats). Der er flest fra Indien (så klart endda), Pakistan, Bangladesh og Fillipinerne. Der bor omkring 4500 danskere i Dubai.

Mange tænker måske Dubai er = oliepenge, men overraskende nok er det kun omkring 5% af deres BNP der kommer fra olie penge. De har i stedet satset på turisme og frie handelsområder, med meget fordelagtige skatteregler (eller mangel på samme :-).

Møntfoden hedder AED (Arab Emirate Dirhams) og 100AED koster godt 160DKK, men skal med andre ord ca gange med halvanden når man shopper rundt i Dubai.

Man kan flyve direkte fra Kastrup til Dubai på godt 6,5 time og de billigste (direkte) returbilletter er med Norwegian for ~3500 kr. Flyver man med Emirates (som lige er kåret til verdens bedste luftfartsselskab) koster det ca 4500-4800 kr. Skal det gøres billigere kan man flyve over Istanbul eller Zürich for 2700-2900 kr.

Her en lille fin sammenligning af dagligagspriser i København kontra Dubai:
Cost of Living Comparison Between Copenhagen, Denmark And Dubai, United Arab Emirates

Og en bette artikel på Politiken.dk omkring Dubai
Politiken.dk Guide til Dubai · Turen Går Til Dubai · Guide og tips til ferie og rejser

Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme afsted! Forventet afgang er medio/ultimo september 🙂

Nu skal jeg så bare lige have opsagt et stykke lejlighed, forsikringer, a-kasse, fitnessmedlemskab og diverse abonnementer, solgt en bil og pakket store dele af mit hjem ned i en 20 fod container.

2013-06-25 18.17.49

httpvh://www.youtube.com/watch?v=hwVGld3XxBg

 

 

Categories: My Life

Subscribe to Comments

One Response to “Jeg flytter til Dubai!”

  1. Det må jeg nok sige. Det bliver sgu spændende at høre om når du kommer derned. Vildt når du altid har boet i Århus, det bliver en helt anden tilværelse. Gætter på at enten kommer du sgu hurtigt hjem igen eller også kommer du nok aldrig 😉 Det er da altid noget at det faktisk ikke er dyrere med flybilletterne. Så du får nok en del besøgende dernede. Held og lykke. mvh claus

     

    claus

Leave a Reply

Message: